Historie

Virksomheden A2 Auto har eksisteret siden 1958. A2 Auto blev i 2002 i.f.m. generationsskifte fra far til søn overdraget til Søren Ejsing som i dag er daglig leder og ejer.

A2 Auto beskæftiger i dag, udover mester selv, Søren Stampe og Mads (mekaniker svende), Phillip (lærling), Annette (kontormedarbejder), Sven-Erik (havemand) samt Simba (hygge-/værkstedshund). Bilsyn Plus beskæftiger Jimmi (synsmand).

Følgende fortælling om A2 AUTO er udarbejdet af: Thomas Hermann Teknologisk Institut, Arbejdsliv

Starten
Bjarne Jacobsen (i det følgende kaldet Bjarne) startede A2 Auto i 1958. På det tidspunkt lejede han sig ind i et par garager ved en tankstation, og der lavede han primræt pladearbejde. Han havde et samarbejde med en autolakerer, og det lykkedes at lave en sund forretning, der kunne forsørge en familie med 2 børn.

Kombinationen af smed og maler medførte, at en stor del af kunderne var taxaer, der fik lavet skader hos Bjarne og derefter fik malet logoer og skilte hos maleren.

Bjarne var udlært smed og havde arbejdet i Store Nord. Han havde interesse for bilerne, reparerede sine egne, og gennem tekniske bøger om autoreparation lærte han det, der skulle til for at drive et mekanikerværksted.

Men det skulle vare 8 år, før han fik den første opgave, der ikke havde noget med pladearbejde at gøre. Bjarne husker tydeligt, at en familie kom forbi p åvej på ferie, bilen var i stykker, og han reparerede den med besked om, at de kunne betale, når de kom fra ferie, hvis reparationen ellers havde været i orden. Det gjorde de, og aktiviteterne omkring reparation var startet.

I slutningen af 60erne flyttede familien fra lejligheden i Hvidovre til hus i Karlslunde, og Bjarne købte en grund i et nyt erhvervsområde. Der var ikke etableret vej derud, og Bjarne fortsatte i de gamle rammer for at spare penge til byggeriet.

Omkring 1970 begyndte han at bygge det nye værksted. Han deltog i alle processerne, og anvendte kun en murer til at mure ydervæggene op. Byggeriet tog i alt 3-4 år, og Bjarne holdt samtidig åbent i det gamle værksted de 9 måneder der gik til selve værkstedet kunne tages i brug. Han startede tidligt om morgenen med at lægge sten op til mureren, hvorefter han tog ind til værkstedet.

I 1974 stod de nye lokaler klar. Der var bygget et hus ved siden af, og selvom det har været lejet ud siden, var det oprindeligt tænkt som en udvej, hvis familien skulle blive nødt til at flytte fra huset i Karlslunde.

Mekanik og rustbehandling
Nogle af kunderne fulgte med til det nye værksted, men Bjarne så alligevel et behov for at tiltrække kunder. Karlslunde var dengang langt ude på landet, og folk kom ikke naturligt forbi det nye værksted.

Derfor gik A2 Auto ind i rustbehandling. I begyndelsen af 70erne var det noget nyt, og Bjarne kunne se sig selv som den eneste, der lavede rustbehandling i området mellem Køge og Tåstrup. Det virkede, og kunderne, der blandt andet inkluderede store firmaer, fandt vej til A2 Auto, så der var beskæftigelse til 3 mand på fuld tid. Lidt over halvdelen af virksomhedens omsætning i de år var baseret på rustbehandling.

Virksomheden finder sin størrelse med 2-3 mand ansat til rustbehandling og autoreparation indtil 1992, hvor de beslutter at afvikle rustbehandling igen. Bjarne forklarer til den lokale avis, at han er blevet træt af at sige nej - også til de faste kunder. Der er simpelthen for mange henvendelser. Han har undersøgt, hvad det vil koste at gennemføre rustbehandling mere rationelt, og han har drøftet sagen med sine medarbejdere, hvorefter resultatet bliver, at de siger fra.

Alternativet til investeringen i en mere rationel proces er at slække på kvaliteten, hvilket Bjarne afviser som en mulighed. Lige inden han stopper, har han modtaget den højeste karakter i en 42-punkters kontrol af rustbehandlere.

Han påpeger, at værkstedet på det tidspunkt hverken mangler plade- eller mekanikerarbejde. Desuden laver A2 Auto en aftale med en anden rustbehandler, der indvilger i at holde samme høje standard, mod at A2 Auto sender kunderne videre.

Søren Ejsings entré
I dag virker det som om, det altid har været givet, at Søren en dag ville overtage forretningen, men både han selv og forældrene er enige om, at der aldrig var noget pres, og Søren har da også et gymnasium- og ingeniørstudie bag sig. Da han valgte "at søge arbejde hos sin far" i 1992, var det i en periode, hvor han var kørt fast i studiet, og med hans egne ord var det ikke på det tidspunkt klart, at han skulle overtage værkstedet. Det var først efter et stykke tid, at han besluttede sig for at gå i lære.

"Jeg havde aldrig haft lyst til at blive mekaniker - slet ikke", som Søren udtrykker det.

At hans forældre oplevede en sten falde fra deres hjerter, da han spurgte, om han kunne komme i lære, er en helt anden sag. Bjarne udtrykker sig med overbevisning, når han siger, at han i dag kender sin søn bedre end tidligere på grund af det tætte samarbejde, de har haft, og at han er meget glad for det, er man heller ikke i tvivl om.

På spørgsmlet, om det er sværere at gå gennem en generationsskifteproces inden for familien, end at sælge til en ekstern, svarer Bjarne: "Det er sjovere - meget sjovere, fordi min søn og jeg kender hinanden nu", "det er som at vinde i lotteriet, en triumf uden lige".

Diskussioner mellem far og søn i processen

Når man spørger til uenigheder mellem far og søn i generationsskifteprocessen i A2 Auto, får man svar som, "det har været så lidt", eller "det har vi kunnet snakke om", fra Bjarne. Fra Søren er der samme holdning, men han nævner et eksempel, hvor han har været nødt til at tage en beslutning tilbage.

Konkret skete der det, at Søren afbestilte et dagligt girokontoudtog, fordi det var muligt at se det på internettet, og fordi udtoget var gebyrlagt. Bjarne har altid haft et ønske om at vide præcist, hvordan den økonomiske situation var, så han til enhver tid kunne betale enhver sit, og derfor har han fået det daglige udtog.

Da Søren afbestilte udtoget, kom der en skarp reaktion fra Bjarne, og Søren accepterede Bjarnes fremgangsmåde og bestilte igen den daglige udskrift.

Denne episode skal ses i lyset af, at Bjarne stadig har økonomien som ansvarsomrde. Selve mekanikerarbejdet, investeringer i ny teknologi og planlægning af virksomhedens fremtid ligger på Sørens skuldre.

Netop fordi Bjarne stadig føler et reelt ansvar over for økonomien og har det som "sin opgave", ville han ikke acceptere, at Søren tog en beslutning uden at rådføre sig med ham først.

Denne episode viser, at det ikke er sort/hvidt, hvilke beslutninger der er "rigtige", og samtidig er den udtryk for det, som Sørens kone udtrykker på denne mde: "Der er ikke noget, de bliver sure på hinanden over" - "Søren er blevet bedre til at sige: Nej, det er sgu for åndssvagt".

Lederskabet - hvor skal det stå
I forbindelse med interviewene blev de fire familiemedlemmer stillet over for følgende billede:

- Bjarne's lederskab bygger på mere end 40 års erfaring.
- Søren er i fuld gang med at forme sit lederskab.
- Som tankeeksperiment lader vi lederskabet være et møbel - et skab; Er der så plads til to skabe i A2 Auto? Hvor skal Bjarnes skab stå i fremtiden?

Bjarne er helt afklaret, da han på disse spørgsmål svarer, at en virksomhed på denne størrelse ikke kan have to ledere, og at Søren er den, der tegner fremtiden. Bjarne forestiller sig sit lederskab placeret i hjemmet, og forestiller sig ikke, at det giver problemer med hans ægteflle; "Agnete er enestende", som Bjarne udtrykker det.

Hvornår skabet eventuelt kunne flyttes er ikke entydigt, men han forestiller sig, at Søren på et tidspunkt også vil stå som ansvarlig for økonomien, og så har Bjarne lagt sit sidste ansvarsomårde fra sig.

"Det er op til Søren", siger Bjarne, og peger på, at Søren løbende har overtaget flere og flere opgaver i den daglige ledelse af værkstedet, efterhånden som han har haft overskud til det.

I Sørens proces med at opbygge sit eget lederskab, understreger Søren da også en pointe, som Bjarne også lægger meget vægt på; nemlig at der skal være åbenhed mellem mekanikerne; "man skal sørge for at behandle folk godt - ikke sidde på kontoret med døren lukket". Dertil er Søren efter sin fars udsagn god til at lære fra sig og få andre sat ind i ny teknologi.

Fremtiden
I dag er det så Søren og hans familie, der tegner fremtidens ejere bag A2 Auto. Deres holdninger er ikke de samme som Agnete og Bjarnes, og virksomhedens udfordringer er anderledes.

Tilblivelsen af denne fortælling
Denne fortælling er blevet til i samarbejde med familierne bag A2 Auto og Teknologisk Institut, Arbejdsliv.

Teknologisk Institut har i år 2000 en resultatkontrakt, som går på at udvikle metoder til at lette virksomhedernes generationsskifter, og netop sammenhngen mellem virksomhed og familie står i centrum.

Fortællingen bygger på kvalitative interviews samt enkelte artikler om virksomheden. Bjarne og Agnete Jakobsen samt Søren og Anette Ejsing har medvirket i interviews af 1-1 times varighed. Interviewene er optaget på bånd, der er udskrevet. Udskrifterne har været det vigtigste materiale i genfortælling af A2 Autos generationsskifte.

Selve fortællingen er skrevet af en ekstern konsulent, hvilket medfører, at udsagn er blevet fortolket, nogle episoder fremhævet, andre nedtonet, og dermed er det færdige resultat ikke nødvendigvis identisk med det, hver enkelt familiemedlem ville have lavet. Det er dog forhåbningen, at fortællingen kan medvirke til nye erkendelser hos familierne - og på den måde bidrage positivt i diskussionerne om den forsatte generationsskifteproces.